Eng IconCitrotek ApS kan nu præsentere verdens første stand-alone HACT skab, vi kalder den ”High Speed Corroder” eller bare HSC 512

Indtil nu har det kun været muligt at få udført HACT hos DELTA, men på baggrund af HACT testprofilen, har Citrotek ApS i samarbejde med ingeniørfirmaet Kapacitet A/S, udviklet verdens første selvkørende HACT kammer.

Du har uden tvivl hørt om HALT, men har du hørt om HACT?

HSC512miniWebHALT er en forkortelse for ”Highly Accelerated Life Test” og en metodik, hvor et test-emne udsættes for en gradvis stigende stress-påvirkning, indtil det bukker under. Det at kalde det en ”Life Test” er nok en journalistisk stramning, der er snarere tale om en step-stress test eller en robustheds test.

Gennem de sidste 20-30 år har HALT vist sig som en ualmindelig hurtig og effektiv metode til at afsløre svagheder i en konstruktion, både elektriske og mekaniske. Svagheder identificeres på timer, problemer der ellers ville være uger, måneder endda år om at vise sig og som vil medføre forøgede service- og garantiudgifter.

Den samme grundtanke ligger i HACT, som er en forkortelse for ”Highly Accelerated Corrosion Test”. Metodikken er udviklet i 2008 af Danske DELTA i Hørsholm og hidtil kun udbudt som en serviceydelse. HACT arbejdsmetoden har ligeledes vist sig at være uhyre effektiv og kan i mange tilfælde fremprovokere rust og korrosion i en konstruktion på mindre end en uge. Korrosion der ellers vil være måske 5 år om at vise sig i off-shore omgivelser eller hele 10 år i et normalt udendørs miljø. Vil du vide mere om HACT metoden som koncept, foreslår jeg, at du foretager en simpel Google søgning på ”HACT korrosionstest” eller besøger DELTA’s website.

HACT simulerer ikke den virkelige verden

I virkeligheden er det ikke så interessant, hvornår nedbrydningen af et emne vil ske ved den korrekte anvendelse i det autentiske miljø. Derfor forsøger HACT heller ikke at efterligne den ”virkelige verden”, men fokuserer udelukkende på maksimal belastning. Det vigtigste er naturligvis, at få eksponeret den eller de svagheder i konstruktionen på kortest mulig tid, så de viser sig hos producenten og ikke hos kunden eller slutbrugeren.

Den, som bygger en organisation, er en ”Organizer”. Ergo, noget som skaber korrosion, er en ”Corroder”

Citrotek ApS kan nu præsentere verdens første stand-alone HACT skab, vi kalder den ”High Speed Corroder” eller bare HSC 512. Indtil nu har det kun været muligt at få udført HACT hos DELTA og i deres faciliteter, men på baggrund af HACT testprofilen, har Citrotek ApS i samarbejde med ingeniørfirmaet Kapacitet A/S i Hellerup, udviklet verdens første selvkørende HACT kammer. HSC 512, som giver brugere muligheden for at flytte HACT metodikken hjem i virksomhedens egne omgivelser. Tanken er, at vores kunder skal kunne pre-teste og raffinere deres produkter in-house, inden de får udført den endelige HACT med tilhørende uvildig rapport hos DELTA. Således mere forberedt og langt mere effektivt.

Forskellen på korrosions-/salt-spray tests og HACT

Korrosions- og salt-spray tests har været kendt i årevis, så hvad er forskellen på HACT og en mere traditionel korrosionstest? Den primære forskel er den høje temperatur og luftcirkulation. I den traditionelle salttågetest er temperaturen normalt ikke meget over +35-40°C, og ofte udføres testene blot i omgivelsestemperaturen. I HSC 512 skabet er temperaturen ca. den dobbelte, altså mindst +70°C. Ligeledes står luften i et almindeligt salttågeskab ofte mere eller mindre stille. I HSC 512 kammeret cirkuleres luften for at sikre den maksimale iltning af overfladerne og dermed accelereres nedbrydningen af emnet betydeligt.

Spændebånd før og efter HACT
Et almindeligt udendørs spændebånd; et der ikke er testet og et der har kørt en kun 10 dages HACT i HSC 512'eren.

Er HACT ”det nye sort”…?

Det er ikke tanken, at HACT og HSC 512 skabet kan eller skal erstatte mere traditionelle korrosions- og salt-spray tests. For det første findes der ikke nogen international anerkendt HACT profil eller standard - værdien ligger hovedsalig i at sammenligne resultater imellem flere kørte identiske tests, hvor emnet er blevet forbedret imellem hver HACT forløb. Dette giver udviklingsafdelingen mulighed for, at se resultatet af forskellige ændringer i produktet og det er samtidig på rekordtid. Således er HACT faktisk endnu et værktøj i ”værktøjskassen” for at sikre højest mulig kvalitet og reducere risikoen for kedelige overraskelser, når først produktet er sendt på markedet.

Flere virksomheder har allerede taget HACT til sigHSC 512 interface

HSC 512 High Speed Corroder’eren bringer nu denne mulighed ud til virksomhederne således, at flere forskellige alternativer kan testes mod hinanden og udviklerne har et kvalificeret grundlag for at vælge den optimale løsning med den største robusthed. Flere virksomheder har allerede taget HACT til sig, her iblandt Lodam A/S.

I linkene til højre, kan du læse mere om deres erfaringer med HACT. Men også udenfor Danmarks grænser har man fået øje på HACT teknikken, bla. har Norske Bartec Technor AS gjort sig gode erfaringer, ifl. en artikel i Danish Maritime Magazine.

Vores store produktprogram omfatter også...